5/5-2012 - Travlt på værkstedet
Henover vinteren har der været travlt på værkstedet, afbrudt af en masse arbejde der også skulle tages hensyn til.
Bilen er nu begyndt at tage form og det er kun de sidste småting der mangler, før den kan komme ud og rulle på prøverne igen
Hjemmesiden er desværre også blevet forsømt, i denne travle periode, men det bliver der snart rettet op på.
Der vil snart blive uploadet billeder af ombygningen og hvilke løb der skal køres osv.
På snarligt gensyn.
Viborg Racing
_____________________________________________________________________________________
21/8-2011 - Første løb efter generhvervelse
Fredag den 12. august, stillede vi til start ved Tvilum Rallyshow 2011.
Bilen var blevet pudset lidt af og strammet op her og der. Der var heller ikke blevet kørt ret meget i bilen. Op og ned af traileren og til teknisk kontrol.
Det kildede lidt i maven at skulle stille til start i sin først rallybil igen. Det skulle blive spændende og se om den kunne bruges.
Det kunne den! Der gik ikke lang tid før man følte sig "hjemme" i bilen. Det blev til en 2. plads i klassen og en 40. plads generelt.
Bilen bestod første test uden nogen problemer.
Dagen efter skulle Yokohama Mesterskabet på Randers Havn køres.
En sjov og krævende prøve der også sætter materiellet på prøve. Her kørte bilen også bare perfekt og der blev lagt lidt flere kilometer i speederfoden.
I heat 3, kører vi desværre en omgang for meget og mister en god generel placering, men ellers en sjov og varm dag på Randers Havn.
Næste udfordring bliver til Yokohama Mesterskabet i Ringe, der bliver kørt søndag den 28. august.
Viborg Racing
_____________________________________________________________________________________
8/8-2011 - Sæsonstart for Viborg Racing
Efter halvandet års pause, starter Viborg Racing op igen.
Det kommer til at ske ved Tvilum Rallyshow 2011, der bliver kørt i Fårvang den 12. august 2011.
Bilen der er blevet købt, er den bil det hele startede i, i vinteren 1997.
Det er en Peugeot 106 Rallye der blev købt hos Jens Ole Kristiansen som privatvogn. Senere på året 1997, blev bilen sendt ned til Martin og Morten Andreassen i Kalundborg, for at blive bygget om til rallyvogn i gr. N trim.
Bilen er stadig i fuldstændig standard trim, dog er der der kommet nogle andre bremser og undervogn på.
Resten af sæsonen 2011 skal bilen køre i samme opsætning og til 2012 sæsonen kigger vi på hvad der skal laves ved bilen.
Kom til Tvilum Rallyshow 2011 i Fårvang, fredag den 12. August og se bilen live.
1. bil starter kl. 17
Vel mødt til en god omgang race.
Vi ses derude.......
Viborg Racing
_____________________________________________________________________________________
11/4-2010 - Sæsonen 2010
Efter Vores ufrivillige afkørsel til rallytesten i Bramming, er der ikke kommet færre grå hår på hovedet. Der er også faldet flere af:o)
Saxo´en overlever desværre ikke sammenstødet med træet. Der er ikke meget der kan bruges fra bilen. Det er et sørgeligt syn, men sådan er reglerne.
Vi har vendt og drejet de forskellige muligheder der var for at finde en bil og komme ud at køre de planlagte løb for sæsonen 2010.
Vi faldt hurtigt over en fin bil der stod i Ungarn. Der blev taget kontakt til ejeren og der blev aftalt flere forskellige ting. Efter længere undersøgelser, viser det sig dog at bilen ikke var som den blev skrevet om.
Torsdag i uge 14 blev handlen aflyst.
Vi havde et lille team møde om fredagen, hvor vi blev enige om at der ikke var nogen grund til at forhaste sig.
Konklusionen blev, at Viborg Racing lukker butikken ned for sæsonen 2010, men åbner igen for sæsonen 2011.
Den oprindelige plan for teamet var, at holde et sabbat år for 2010, men pga. den store og utroligt positive opbakning fra Vores servicehold, valgte vi at køre i 2010. Men historien ville det så anderledes....
Men derfor er det ikke slut med rally i 2010. Vi vil alle være at finde ude på vejene til de forskellige arrangementer og give Vores støtte.
Steffen og Jeg, Henrik, er ved at være klar igen oven på den oplevelse det var at køre galt på den måde. Heldigvis er det gået stærkt med behandlingen af vores skøre knogler:o)
Vi er begge startet på arbejde igen og slipper uden mén.
Vi ses derude........ Og ikke mindst i 2011.
De bedste hilsner fra hele holdet bag Viborg Racing
_____________________________________________________________________________________
24/1-2010 - Sæsonstart for Viborg Racing
Sæsonen 2010 står for døren, og man går og overvejer hvilke løb der skal køres og hvordan det hele skal hænge sammen.
Det kender, forhåbentlig, samtlige rallyteams til og det kan godt give grå hår i hovedet...
Viborg Racing har også været i gang med planlægningen, og er nu klar til rallytesten i Bramming.
Weekenden efter stiller holdet op i det første ERC løb (Euro Rally Challenge)
Det er planen at deltage i samtlige 6 ERC løb der bliver kørt i forskellige europæiske lande. ERC kalenderen er i skrivende stund ikke fastlagt endnu.
Derudover skal der også køres enkelte DM løb. Det første bliver DM1 den 14-15 maj i Kjellerup og Omegn.
Der er også planlagt et par af de store sprint løb, samt udvalgte Yokohama Mesterskab løb i Øst og Vest.
P. T. er bilen den samme, Citroën Saxo VTS 1.6 16v, men der bliver også arbejdet på et nyt projekt, som holdet ikke kan løfte sløret for endnu.
På Viborgracing.com kan i følge med i hvad der sker, samt se kalenderen for de planlagte løb holdet skal deltage i.
Vel mødt på siden og vi ses derude på vejene...!
Viborgracing.com
_____________________________________________________________________________________
19/10-09 - Viborg Racing til Lausitz Rallye 2009
Efter en måneds forberedelse, stod Lausitz Rallye 2009 for døren. Planen var, at onsdag aften skulle Henrik og Brian kører mod Weisswasser, for at møde op til udlevering af rutebøger torsdag morgen.
Skæbnen ville det dog anderledes. Onsdag aften kl. 18.30 blev Henrik ringet op af Brian´s søster. Hun kunne her fortælle at Brian var blevet indlagt på hospitalet og ikke kunne komme med til Lausitz.
Nu var gode råd dyre, for det var i sidste øjeblik. Der blev ringet til højre og venstre for at finde en ny 2. kører der kunne tage afsted med meget kort varsel. kl. 21.30 lykkedes det at få fat i Martin Nortier fra Holland. Han skulle selv have kørt i Lausitz, men måtte melde afbud pga ødelagt motor.
Afsted til Østtyskland det gik for at nå til Weisswasser inden kl. 12 middag.
Dette lykkedes og der kunne nu falde lidt ro på.
Fredag aften skulle der køres 3 prøver og lørdag 6 prøver, ialt 150 km prøver på 100% grus.
Efter fredagens prøver ligger teamet på en generel 38. plads af 159 startende. Teamet havde fået tildelt startnr. 82 og startede ca. 1 time efter 1. vogn. Til lørdagens start blev alle biler startet efter fredagens seedning. Dvs. at lørdag morgen skulle teamet starte ca 30 min. efter 1. bil.
Der blev lagt godt ud på 1. prøve, men midt på prøven, begynder bilen at gå på 3 cylinder. På transport strækningen mellem prøve 4 og 5, går den ned på 2 cylinder. Teamet vælger derfor at køre direkte til service og udgå af løbet. Efter en hurtig gennemgang, bliver det hurtigt konstateret at der er gået en toppakning.
Resten af løbet blev fulgt på sidelinien, med efterfølgene premiefest på servicepladsen.
Desværre var det ikke sådan teamet havde håbet på at afslutte sæsonen, men med godt mod ser vi frem til sæsonen 2010.
En stor tak skal lyde til vores servicefolk - Steffen Pedersen, Casper Pedersen og Lief Malmdorf Madsen. Og ikke mindst en stor tak til Martin Nortier der kunne træde til med så kort varsel.
Mere om sæsonen 2010 vil der være at finde her på hjemmesiden, www.viborgracing.com
Så klik ind og følg med.
Viborg Racing
_____________________________________________________________________________________
17/8-09 - Viborg Racing på Høje Tåstrup Raceway
Efter en veloverstået weekend i sidste uge i henholdsvis Fårvang og Randers Havn, gik turen nu til Yokohama Mesterskabet Øst på Høje Tåstrup Raceway.
Da bilen bare har kørt perfekt de sidste løb, var det minimale ting der skulle ordnes før løbet i Tåstrup.
Alt kører bare perfekt og vi er begyndt at føle os rigtig godt tilpas i bilen.
Søndag morgen kl. 04.00 var bilen pakket og på vej til Sjælland. Det var tidligt, men sådan er reglerne når man vil køre noget race...
Brian kunne ikke komme med denne gang, så vi havde allieret os med 3 forskellige 2., kørere til dagen.
Jeannette Kvick, der skulle køre i 3 forskellige biler, og blev lidt forpustet mellem bilerne i 3. heat:o), Ignesh fra Lithaun og John Edison fra Edison-motorsport.dk havde sagt ja til en tur i højresædet. I skal have tak allesammen for en super hyggelig dag og godt race!!!
Der er kun 3 uger til DM 3 på Fyn bliver afviklet. Lørdag den 29. August skal vi ud at køre noter og så er vi ellers klar.
Bilen skal lige gåes igennem og strammes op forskellige steder, men ellers skulle den være klar til Fyn.
Vi håber at der vil være stor opbakning til løbet på Fyn, og som altid er i velkomne til at komme og snakke i servicepauserne.
Vi ses derude.....
_____________________________________________________________________________________
9/8-09 - Stor succes i en varm weekend.
Det kunne ikke være mere perfekt. Godt vejr og godt race. Vi lagde ud med at køre Tvilum-Scanbirk Rallyshow i Fårvang om fredagen, og fortsatte til Randers Havn om lørdagen.
I Fårvang fik vi lidt eksperthjælp af en tidligere DTC mekanikker. Vi havde lidt problemer med dækkene i 1. heat. Bilen ville ikke rigtig dreje når vi ville have den til det. Han hjalp os med nogle forskellige dæktryks kombinationer, og til sidst kørte bilen som den skulle.
Selv om der blev eksperimenteret med forskellige dæktryk setup, sluttede vi med en placering midt i feltet.
De gode takter skulle så gerne fortsætte om lørdagen, til Yokohama Mesterskabet Vest på Randers Havn. Det er lang tid siden at der er blevet kørt motorløb i så varme omgivelser som der var i Randers den lørdag. Sveden, bogstaveligt fortalt, rendte af en, så det var en dejlig fornemmelse at hive en våd køredragt af og komme i noget civiliseret tøj efter dagens 4 heat.
Brian havde lånt 2. kører sædet ud til Frank Rosenbjerg i 1. heat, en lille aftale der har været med Frank i lang tid, men pga af "uheldige omstændigheder", blev løftet først indfriet i Randers.
Efter 2 lange dage med temperaturer over 25 grader, var man godt træt.
Vi kan her fra Viborg Racing, se tilbage på en rigtig god weekend med masser af godt vejr og masser af godt race.
Næste gang vi skal i aktion, bliver på Høje Tåstrup Raceway, der er en afdeling af Yokohama Mesterskabet Øst. Løbet køres på søndag d. 16/8-09
Vi ses derude.....
_____________________________________________________________________________________
1/8-09 - Så starter det igen.
I første halvdel af sæsonen 2009, har aktivitetsniveauet ikke været på det højeste hos Viborg Racing.
Men det laver vi om på. Vi vil afslutte sæsonen med manér.
Vi lægger ud med Fårvang Rallysprint på fredag d. 7/8-09
Første bil vogn starter kl. 17, og vi har fået tildelt startnr. 39
Lørdag d. 8/8-09, fortsætter vi til Randers Havn for at køre Yokohama Mesterskabet Vest, så det bliver en travl weekend.
Derudover skal vi køre DM 3 på Fyn i starten af september måned og i efterårsferien skal vi køre det store grusrally i det gamle øst Tyskland, Lausitz Rally.
Vi har ikke besluttet hvilke løb vi skal køre i mellemtiden, men mon ikke at der dukker et eller andet op...
Pak kufferten til næste weekend og start med at komme til Fårvang Rallysprint og derefter Randers Havn.
Kom hen i pitten og få en sludder.
Vi ses..........
_____________________________________________________________________________________
3/6-09 - Godt race i Odder.
Lørdag
d. 30/5 – 2009 blev der kørt minirally på vejene omkring Odder. Der var tre
forskellige prøver, som blev kørt flere gange, så løbet i alt kom op på otte
hastighedsprøver.
Efter
bremseproblemerne i Ringkøbing var teamet spændt på, om de havde fået løst
problemet. Det viste sig at det var en hovedcylinder der var defekt. Denne var
blevet skiftet og bilen var klar igen.
Hastighedsprøve
nr. 1 startede i den bagende middagssol. Bremseproblemerne lå stadig i
baghovedet, så der blev kørt lidt forsigtigt. På prøve 2 kom bremserne virkelig på en prøve. Et sted på
prøven kom et vinkelsving til højre, og der stod i papirerne, at der ville
blive sat en kegle, som gjorde, at svinget ikke kunne skæres. Denne kegle stod
dog langt fra på hjørnet af svinget, faktisk midt ude på vejen, så førstekører Henrik Funch skulle
virkelig op at stå på bremsen, hvis bilen skulle udenom keglen. Operationen
lykkedes, og patienten overlevede.Teamet kørte 7. bedste tid i klassen.
Bremserne virkede som de skulle, og tilliden til materiellet var så småt
begyndt at vende tilbage.
På prøve 3 kom der lidt mere fart i bilen, og det blev til en 6. bedste tid i klassen. På prøve 4 blev farten sat endnu mere op, og den blev kørt i 5. bedste tid.
Efter prøve 4 var det tid til pause. Bremserne virkede, ligesom resten af bilen, perfekt og der blev efterhånden kørt nogle rimelige tider. Prøverne 5, 6, 7 og 8 var gentagelser af de tidligere kørte prøver. Der opstod alligevel lidt spænding på sidste hastighedsprøve. Dagen igennem blev der eksperimenteret med bremsepunkter, altså hvor sent man kan bremse uden det går galt.
På sidste prøve skulle bremserne lige udsættes for de sidste prøvelser. I slutningen af prøven var der opsat en chikane, og den var blevet udvalgt til for alvor at teste bremsepunktet. Dette resulterede dog kun i, at hastigheden blev alt for høj og den gule Citroen måtte en tur ud i rabatten for at komme forbi chikanen. Heldigvis skete der ikke noget med bilen. Det blev et rigtig godt træningsløb for teamet, hvor både bil og mandskab for alvor kom ind i rytmen igen.
Viborg Racing sluttede på en samlet 5. plads i klassen og som nr. 14 generelt ud af et felt på 40 deltagere.
Næste udfordring er et rallysprint i Sdr. Vium, der bliver kørt den 20/6-2009
Vi ses derude........
_____________________________________________________________________________________
25/5-09 - Så lød startskuddet for Viborg Racing.
Tidlig torsdag morgen, den 21/5, drog vi afsted til Ringkøbing Landbobank Rally Show. Vi glædede os meget til dette løb, da det for vores vedkommende var det første løb vi skulle køre I år.
Brian´s far Nis, skulle med ud at sidde ved siden af I 1. heat. Dette er som tak for al den hjælp og støtte han har bidraget med, lige fra Viborg Racing startede. Heatet forløb som det skulle, og vi satte en fornuftig tid. Dog havde vi lidt bremseproblemer på sidste omgang. Dette skulle dog drille os resten af dagen. De 2 sidste omgange I heat 2 og hele heat 3, er der slet ikke nogen bremser på bilen. Til trods for dette, opnår vi en 3. plads pga. vores tid fra 1. heat.
Fredag morgen gik vi igang med at finde årsagen til bremseproblemerne. Vi skulle jo også køre I Juelsminde om lørdagen...
Det viste sig at være en defekt bremsehovedcylinder. En "ny" blev sat på, en som havde ligget på lager siden vi fik bilen. Tryk på pedalen og afsted til Juelsminde lørdag morgen.
Til dette løb havde vi et par gæster med, der skulle prøve farten I Saxoen.
På prologen kan jeg mærke at der er et eller andet galt med bremserne igen. Ind på servicepladsen og op med bilen. Det skulle vise sig at den "nye" hovedcylinder også var defekt.
Desværre blev det til en dag på sidelinien, og en stor undskyldning til vores gæster.
Næste løb bliver på lørdag den 30/5 til Rallyshop.dk minirally.
Det bliver kørt på vejene omkring Odder.
Vi ses derude......
_____________________________________________________________________________________
5/5-09 - Viborg Racing snart i gang.
Efter en hektisk start på det nye år, med op og nedgange arbejdsmæssigt, står bilen klar.
I næste uge bliver den kørt til rallysyn, og bliver skudt afsted på den første prøve, til Landbobanken Rallyshow I Ringkøbing den 21/5-09.
Desværre har vi måtte melde fra til det første ERC løb, der skal køres I Belgien den 22-23/5-09.
Dette har vi måtte gøre fordi 1. kører, Henrik Funch, af arbejdsmæssige årsager, ikke har kunnet få det til at hænge sammen. Planen er dog at køre de resterende ERC løb.
Men bilen er klar, og det er teamet også. Klar til at give gas fra første meter til Landbobanken Rallyshow I Ringkøbing.
Vel mødt,
og
Vi ses derude.....
_____________________________________________________________________________________
21/1-09 - Sæsonen 2009 på vej.
Med Jul og Nytår godt overstået, er Viborg Racing nu begyndt at se frem sæsonen 2009.
Saxo´en blev sat til salg ved slutningen af sæsonen 2008, men da der ikke har været den rette interesse for bilen, har vi valgt at fortsætte i den i 2009.
Saxo´en er ved at blive opgraderet i motoren og undervognen. Planen er at vi skal køre hele ERC cuppen (Euro Rally Challenge). Cuppen skal køres i 6 forskellige lande, hvor Danmark er et af dem. Udover Danmark, bliver der kørt i Holland, Belgien, Tyskland, Frankrig og Italien. Et yderst spændende program! Vi ser meget frem til at komme til at køre i udlandet, hvor prøverne af mange, bliver betegnet som VM standard...
Vi vil selvfølgelig også være at se i Danmark. Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, hvor mange DM løb vi skal deltage i. Vi vil derimod køre hele Yokohama Mesterskabet Vest og nogle udvalgte rallysprint.
Som altid, vil der være masser af billeder og videoklip efter hvert løb.
Der vil være mere info lidt senere på vores hjemmeside, og du er velkommen til at kigge med jævnligt.
Hilsen Viborg Racing
_____________________________________________________________________________________
11/11-08 - Første sæson slut for Viborg Racing.
Da Viborg Racing startede d. 21/3-08 til Rally Grand Prix i Kongensbro, var forventningerne høje til 2008 sæsonen. Dette blev dog bragt til skamme i første heat på anden omgang, da venstre trækaksel knækkede. Det var ikke sådan vi havde håbet på at lægge ud. Men der skal være op og nedture i rally. Det kan man ikke komme uden om. Vores mål i DM sammenhæng blev ikke opfyldt, pga nogle dumme afkørsler. Men for hvert løb der er kørt, har vi lært mere om
os selv og mere om bilen. Så både tider og bil er blevet hurtigere gennem hele sæsonen.
Mange spørgsmål er blevet stillet, og de fleste lyder - "Hvad sker der til næste år?".
P.t. er der ikke nogen klarhed over hvad der skal ske til næste år, bilmæssigt ihvertfald.
Sæsonen er planlagt. Vi skal deltage i hele ERC Cuppen (Euro Rally Challenge), der kommer til at køre i 6 forskellige lande, hele Yokohama Mesterskabet Vest og få udvalgte DM løb.
Men hvilken bil det skal være i, er der ikke styr på endnu. Saxo´en er sat til salg. Bliver den solgt, bliver det en ny bil vi skal deltage i, og hvis ikke den bliver solgt kommer den til at køre en sæson i udlandet.
Her til slut, vil Vi, Henrik og Brian, gerne sige tak til alle vores sponsorer, der har hjulpet os gennem hele sæsonen 2008.
Vi ses til sæsonen 2009................
_____________________________________________________________________________________
10/11-08 - Godt løb til Yokohama Finalen i Nyborg.
Søndag d. 2/11-08 kørte vi tidligt afsted til Nyborg. Helt nøjagtigt kl. 04.30, så det var før den gamle nede i flammerne vågnede...
Vi kom til Nyborg og gjorde os klar til race. Da der havde været nattefrost, var banen stadig mærket af det. Der var nogle steder der var lidt glatte. Så vi var glade for vores startnummer, der hørte til i den bagerste del af feltet. Der var kørt et tørt spor, så vi havde ingen problemer. Alle heat forløb som de skulle. Dog blev det lidt spændende i det 4. heat, da vi på 2. sidste omgang, er ved at køre en konkurrent ned. Han blev lukket ud ligesom vi skulle starte på en ny omgang. Dette var dog en stor fejl
fra starterens side, hvilket publikum også gjorde ham opmærksom på. Det gav en smule uro i bilen, så der blev lavet et par småfejl.
Dette ødelagde dog ikke den gode dag vi havde i Nyborg. En rigtig god prøve med nogle gode udfordringer på bagsiden af prøven.
Vi sluttede dog dagen af med at vinde et gavekort fra Yokohama. Så lidt gevinst var der da.
Tjek videoerne fra de 4 heat her på siden.
_____________________________________________________________________________________
20/10-08 - Viborg Racing til Yokohama Mesterskabet Øst i Næstved.
Søndag d. 19/10 skulle sidste afdeling af Yokohama Mesterskabet Øst køres ved Næstved. Himlen var blå, og med hele 67 tilmeldte biler var der lagt op til en god omgang race.
Banen var fra morgenstunden meget glat, så vi lagde lidt forsigtigt ud i 1. heat. Der var måske andre, som skulle have fulgt samme recept, eftersom der allerede efter 1. heat var flere deltagere, som måtte udgå efter påkørsel af kantsten eller chikane.
Til 2. heat var asfalten så småt ved at være tør, så lidt af forsigtigheden skulle nu ligges på hylden. De 2 første omgange gik også over stok og sten, men på 3. omgang var fordækkene blevet lidt for varme og bilen skred ud i et hurtigt venstresving og ramte en kantsten. Mødet med kantstenen kostede en punktering på højre forhjul, og vi måtte køre i mål 1 omgang for tidligt. Tilbage på servicepladsen blev bilen tjekket, og heldigvis var det kun dækket som havde taget skade.
Et friskt forhjul blev smidt på Saxo´en, og vi var atter klar til kamp.
Den lille batalje med kantstenen i heat 2 samt de konkurrerende Super 1600 biler gjorde, at en top 3 placering i klassen ikke var indenfor rækkevidde. Derfor blev heat 3 og 4 kørt hjem på rutinen.
Med gennemførslen af løbet, sikrede Viborg Racing sig kvalifikation til Yokohama Mesterskabs finalen som køres ved Nyborg i November måned.
Støt op om det sidste løb på sæsonen der bliver kørt i Nyborg på Fyn den 2. November 2008
Vi ses derude......
_____________________________________________________________________________________
20/10-08 - Hmm, teknisk defekt...???
Årets sidste DM løb blev kørt omkring Slagelse d. 11. oktober. Der var lagt op til et spændende race med nogle lange udfordrende prøver, samt den berømte / berygtede prøve på Antvorskov Kaserne. guldet i klassen var allerede afgjort inden løbet, men både sølv- og bronchemedaljerne var stadig inden for rækkevidde.
Prøve 1 var en af løbets korteste prøver på kun 12 km. Prøven forløb uden nogen form for problemer, og vi satte en fornuftig tid.
På Antvorskov Kaserne skulle prøve 2 køres. Det var en meget lumsk prøve med nogle snævre veje, skæve hop og et meget ujævnt stykke grusvej. Trods de vanskelige betingelser indhentede vi hele 3 biler på prøven. Heldigvis blev der udvist stor sportsmandsship, og der blev givet god plads, så vi kunne komme forbi uden at tabe alt for meget tid.
På prøve 4 bliver vi ramt af det første uheld. Da vi havde kørt ca. halvdelen af prøven, punkterede venstre forhjul, og vi blev nødt til at holde ind til siden for at skifte hjulet. Det kostede et tidstab på 6 minutter, og vi måtte se vores placering som nummer 2 i klassen blive udskiftet med en sidsteplads.
Der skulle nu for alvor gives gas på de næste prøver for at indhente det tabte. Speederkablet blev strammet og på prøve 5 og 6 blev noget af den tabte tid indhentet, så vi atter kunne se podiepladserne i det fjerne.
Alt dette sluttede dog brat efter prøve 7. Prøven forløb ellers ganske fornuftigt, og vi satte en ganske udmærket tid. Men på transportetapen hen til prøve 8 satte bilen pludselig ud. Vi måtte holde ind for at se, om vi kunne lokalisere fejlen. Vi kæmpede med at få bilen igang igen, men uanset hvad vi fandt på, ville den bare ikke starte. Dermed var deltagelsen i rallyet slut.
Eftersom det var sidste afdeling af DM, kan der nu gøres status på Viborg Racing´s første sæson.Vi må nok sige at den ikke er godkendt!
Vores Målsætning var at stå øverst på skamlen i det samlede mesterskab, og den blev ikke indfriet.
Nogle uheldige afkørsler, samt en bil der strejkede til sidst, ja, så nåede vi ikke toppen.
Næste løb for Viborg Racing bliver sidste afdeling af Yokohama Mesterskabet Øst som køres ved Næstved d. 19/10-08.
Vi ses derude......
_____________________________________________________________________________________
7/10-08 - Nu må det da vende...!
Efter en noget uheldig sæson, er vi ved at være klar til det sidste DM brag i Slagelse. Bilen er blevet gået igennem, og venter bare på at blive sluppet løs. I sidste weekend d. 4 og 5/10, var vi i Slagelse og køre noter. Det er nogle meget fine prøver de har fundet, og man må sige at med det her efterårs vejr, så kan sværhedsgraden blive meget svær. Det er nogle gode lange prøver af forskelig karakter, med mange hop, skæve som lige.
Fredag aften er der teknisk kontrol på Antvorskov Kaserne, og første bil starter kl. 08 lørdag morgen, ligeledes fra Antvorskov Kaserne.
Vi har startnr. 57 og starter ca. 1 time efter den første bil.
Har i lyst til at lægge vejen forbi Slagelse, så står vi og vores servicefolk klar til en lille snak.
Der er serviceplads på Antvorskov Kaserne, og prøve 2 og 10 bliver kørt på selve kaserne området, så der er masser at se på.
Vel mødt, og vi ses derude.....
_____________________________________________________________________________________
12/8-08 - Viborgracing til rallysprint i Fårvang
Efter en uheldig sommer var teamet atter klar til at give den gas - denne gang til rallysprint i Fårvang. Bilen har været igennemen større renovering med bl.a. en ny undervogn samt en generel ændring af opsætningen på bilen.
Alt lå altså lige til, at der skulle gøres en god figur i Fårvang og på Randers Havn om lørdagen.
Starten gik til første heat og forbedringerne viste sig at være guld værd lige fra start. Den gule Saxo nærmest fløj afsted. Men på sidste omgang var uheldet igen ude efter teamet. Gearkassen flækkede ved lejet til venstre trækaksel, og olien væltede ud, så vi måtte i røg og damp udgå af løbet.
Med DM-løbet på Falster kun en måned væk skulle der handles med det samme. Der blev foretaget nogle opringninger, og lørdag morgen blev Saxo´en fragtet til Sjælland, hvor gearkassen bliver lavet. Dvs. at der er blevet indkøbt et nyt gearkassehus der er blevet forstærket diverse steder, så samme problem forhåbentlig ikke skulle opstå igen.
Næste opgave bliver nu 4. afdeling af DM på Falster som nok skal blive noget af en udfordring. Løbet afvikles over 2 dage, hvor der lørdag aften skal køres om aftenen/natten.
Vi ses derude.....
_____________________________________________________________________________________
15/7-08 - Viborgracing til lands, til vands og i luften, part 2
Lørdag den 5. juli blev tredje afdeling af DM kørt i omegnen af Kalundborg.
Første prøve bød på den berømte/berygtede Gammelrand prøve. Prøven byder på næsten 5 km grus samt ca. 1 km. meget ujævn asfalt. En kombination som kræver is i maven hos kørerne. Viborgracing lagde godt ud og satte en fornuftig tid på prøve 1. Prøve 2 og 3 gik også rigtig fornuftigt, og efter de 3 første prøver lå teamet på en tredjeplads i klassen.
Prøve 4, 5 og 6 var en gentagelse af de første 3 prøver, og teamet fortsatte med de gode takter på prøve 4. På prøve 5 var uheldet igen ide for teamet. Da to tredjedele af prøven var kørt, dukkede der en svensk Ford Puma op i bakspejlet. Bilen, som havde indhentet den gule Saxo, var en tunet Super 1600 bil, så der var ikke at gøre end at udvise god sportsmandsship og give plads, så han kunne komme forbi. Desværre kom Saxo´en ud i noget løst underlag, hvilket resulterede
i, at bilen spandt rundt og endte ude på en kornmark. Uheldigvis satte Saxo´en sig fast, og trods en ihærdig indsats fra både kørere og en enkelt kvindelig official, sad bilen uhjælpelig fast. Det var en utrolig bitter pille at sluge endnu engang at se en relativ sikker tredjeplads forsvinde ud i den blå luft. Da sidste bil var kørt forbi, kom der flere hjælpene hænder, og Saxo´en kunne blive trukket fri.Vi kunne herefter konstatere at vi var faldet for tidsgrænsen, og måtte derfor udgå af løbet.
Næste løb for Viborgracing er det traditionsrige rallysprint i Fårvang den 8. August 2008, og Viborgracing kan kun opfordre alle til at komme ud og bruge en forhåbentlig varm og hyggelig sensommeraften på at se noget godt race med nogle af Danmarks bedste rallykørere.
Vi ses derude......
_____________________________________________________________________________________
14/7-08 - Viborgracing til lands, til vands og i luften!
Heldet har ikke været på Viborgracing´s side i de 2 sidste DM løb. Anden afdeling af danmarksmesterskabet i rally, blev kørt i området mellem Horsens og Juelsminde i slutningen af maj måned. Løbet startede ellers udemærket for Viborgracing. prøve 1, 2 og 3 gik rigtigt fint, men herfra begyndte alt at gå skævt. På prøve 4 og 5 begyndte bremserne at drille, og på prøve 6 gik det helt galt. Efter hver prøve skal man holde stille ved en tidskontrol, og her gik der ild i de forreste
bremser. Heldigvis blev tidskontrollen hurtigt overstået, så bilen kunne komme i bevægelse igen og dermed få slukket ilden. Bremserne blev skiftet, og teamet var atter klar. Det begyndte at gå rigtig godt på prøve 7 og 8, og teamet havde sat sig solidt på tredjepladsen i klassen. Men på prøve 9 skete det, som ikke måtte ske. Der blev kørt lidt for stærkt ind i en højre-venstre svingkombination, og den gule Saxo kom ud i rabatten. Med omkring 100 km/t lettede bilen ca. 1 meter op i luften, og da den landede igen
blev den slynget ud på en græsmark og ned i en mindre sø. Teamet må herefter udgå af løbet.
Hele juni måned gik med at få bilen på højkant igen. I den forbindelse skal der lyde en stor tak til alle, som har hjulpet til med at få den gule Saxo køreklar igen!
_____________________________________________________________________________________
1/6-08 - Så skete det!
Fredag den 30. maj drog vi til Horsens, for at køre 2. afdeling DM i rally. Vi var godt forberedte, idet vi havde været nede og gennemkøre prøverne flere gange og fået lavet nogle rigtige gode noter.
Selve løbet startede lørdag morgen, og solen bragede fra en skyfri himmel. Vejret var perfekt til en omgang race, så nu skulle vi bare igang.
Vi havde besluttet at køre aggresivt fra starten, så vi glædede os til at komme igang på prøve 1. Vi sætter en forholdsvis god tid, i forhold til de andre i klassen. På prøve 2 begynder det, som vi vil kalde for rædslernes dag, at gå galt. Bremserne begynder at svigte på nogle mærkelige tidspunkter, og på nogle af prøverne bliver vi, efter vi er kommet i mål, bedt om at skynde os væk da der står flammer ud af bremserne. Efter 3 prøver, skifter vi belægning. Det går godt på
den efterfølgene prøve, men så kommer bremseproblemerne igen. Resten af dagen døjer vi med bremserne, lige indtil prøve 9.
For at referere til overskriften, skete der det der ikke måtte ske! I en svingkombination der hedder "Højre 4, straks venstre 4", kommer vi for hurtigt ud af venstresvinget. Højre forhjul rammer det løse jord og vi ryger ned i grøften. Dette kosteren højre forreste bærearm. Mødet med grøften slynger bilen, iflg. øjenvidner, bilen 1 m op i luften. Vi lander hårdt på venstre baghjul, og bliver endnu engang slynget ud på marken. På marken får vi rettet bilen op, men
har retning mod en masse tilskuer, der står 100 meter væk. Det skal siges at det her sker med ca 100 km/t.
Inden vi skal forbi tilskuerne, skal vi forcere en bakketop ude på marken. På den anden side af toppen, ser vi til vores rædsel, at der ligger en lille sø mellem os og tilskuerne. Uden at kunne gøre noget, havner vi søen og kommer ikke videre.
Man har 14 min. til at komme i mål fra man er kørt af vejen. Desværre går der 20 min. før bilen er oppe af søen, så vi måtte udgå.
Søndag morgen blev skaderne gjort op. Da bilen ramte vejen efter at være slynget i luften, knækker venstre bagerste bremseskive, og venstre bagerste bærearm bukker. Vores første møde med grøften koster højre forreste bærearm. Ud over lidt materiel skade, skal bilen tømmes for en smule søvand.
En stor tak skal lyde til alle de tilskuer der stod ved ulykkestedet. Hvde det ikke været for jer, var vi gået ned med vores skib:-)
Den 5/7-08 skal vi til DM 3 i Kalundborg. Der vil bilen stå som ny og kampklar.
Vi ses derude....
____________________________________________________________________
7/5-08 - Lokal rallysucces!
Den 1. maj på Kristi Himmelfartsdag, arrangerede Ringkøbing & Omegns Motorklub rallysprint.
Det er et løb vi har været tilskuer til mange gange, men denne gang skulle vi selv deltage. Normalt er sprintløb ikke Saxo´ens favoritdiciplin, men det skulle vise sig at blive anderledes.
Desværre sætter vi alt for bløde dæk på til 1. heat. De smelter simpelthen for os, og så er det næsten som at køre i brun sæbe. Under alle omstændigheder kunne vi ikke have nået Kristian Nymann, Løgstrup, der kørte meget stærkt i sin Saxo. Vi sluttede 17 sekunder efter Kristian. Flot kørt!
Det var perfekt vejr og der var rigtig mange tilskuere rundt om på banen.
Vi bliver desværre nødt til at melde afbud til Yokohama Mesterskabet Øst, der bliver kørt på Tåstrup Raceway. Der er for mange løb i maj måned, og vi bliver nødt til at forberede os optimalt til DM2 der bliver kørt den 30-31 maj i Horsens. Vi kommer dog ud at køre til Yokohama Mesterskabet Vest i Fredericia den 17. maj.
Brian har igen været så venlig at låne sit sæde ud til nogle heldige folk der skal mærke hvordan det er at køre stært under kontrolerede forhold...
Vi ses derude.......
____________________________________________________________________
6/5-08 - Flot placering til Viborg Racing!
Viborgracing var med i feltet, da 1. afdeling af danmarksmesterskabet i rally blev afviklet på vejene omkring Præstø.
Det var dog ikke høj fart og spænding, der blev lagt ud med fra morgenstunden. Løbsarrangørerne havde problemer med tidtagningssystemet på prøve 1, hvilket resulterede i næsten en times ventetid, før løbet for alvor kunne komme igang. Senere på dagen viste det sig, at problemerne var så store, at samtlige tider fra prøve 1 blev annulleret.
Herefter kom der for alvor fart over feltet, hvilket næsten blev for meget af det gode. Kort inde på prøve 2, måtte 1. kører Henrik Funch og 2. kører Brian Schultz sande, at man hurtigt kan løbe tør for asfalt.
Efter at have passeret en bakketop med lidt for høj fart, endte bilen ude på en mark, og 17 sekunder var hermed tabt. Speederen skulle nu virkelig trykkes i bund fir at hente den tabte tid. Dette resulterede i, at teamet på prøve 3 indhentede en forankørende bil, som på god sportsmandsmenér gav god plads, så den gule Citroén Saxo kunne komme forbi.
Prøverne 4, 5 og 6 var en gentagelse af de tre foregående prøver, og der skete ikke de store forskydninger i stillingen. Her midt i løbet lå teamet på en 4. plads i sin klasse.
Henrik Funch og Brian Schultz havde forudset, at det var på løbets to sidste prøver, 11 og 12, det hele ville blive afgjort. De var løbets længste og mest teknisk krævende prøver. Forudsigelsen og den deraf gode forberedelse gjorde, at teamet kørte fra de fleste af konkurrenterne, og 2. pladsen i klassen var hermed sikret og generel 3. plads i de 4 klasser der blev slået sammen i gr. N.
Næste DM løb bliver kørt på vejene omkring Horsens den 31. maj, og her vil Viborgracing igen være at finde på startlisten.
Dette var indlægget fra Viborg Nyt.
_____________________________________________________________________________________
28/4-08 - Flot DM start til Viborg Racing!
Lørdag d. 26/4 blev DM1, Gjønge Rally, afviklet på vejene omkring Præstø. Koncentrationen var i top fra morgenstunden af. De første prøver var meget korte, så fejl skulle der absolut ikke være nogen af, da evt. tabte sekunder ville være svære at hente. Men da vi ankommer til starten på prøve 1, bliver vi mødt med 45 min. ventetid. Desværre tog det lidt af gejsten på prøve 1, og vi kører derfor ikke helt optimalt. På prøve 2 får den lidt ekstra,
hvilket resulterer i en lille afkørsel. Vi ligger nu sidst i klassen. Prøve 3 er en rundbane, og nu begynder der at komme fart i Saxo´en. Vi indhenter 2 biler på prøven, hvilket sætter en ekstra op.
Prøve 4, 5 og 6 er en gentagelse af de første. På prøve 6 mister vi dog bremserne, lige inden vi skal mod mål på afløbsstykket. Den sidste 1,5 kilomet bliver derfor kørt med lidt håndbremse og knap så høj fart.
Til pausen må vi konstatere at Saxo´en er sulten. Den havde spist et sæt nye klodser på 6 prøver...! Vi sætter et nyt sæt på, og så er vi klar igen. Prøve 7, 8, 9 og 10, er der ikke rigtig nogen ben i. De bliver kørt i fornuftigt tempo uden at sætte noget til. Prøve 11 og 12 var 2 prøver vi havde glædet os meget til. Vi havde forudset at det var her løbet kunne vindes eller tabes. Vi havde forberedt os godt til DM1, og dette skulle så bære frugt. Det var en teknisk svær prøve, med mange sving kombinationer og
høj fart. Ialt 22 km. Da vi kom i mål, havde vi erobret 2. pladsen i vores klasse, og havde fået en 3. plads i de 4 gr. N klasser der var blevet slået sammen.
Bortset fra vores uheldige indsats på prøve 1 og 2, er vi tilfredse med resultatet.
Næste afdeling af DM, bliver kørt på vejene omkring Horsens. Her vil vi selvfølgelig være at finde igen i kampen om DM.
Næste gang vi skal i aktion, er til Dan-Glas Rallysprint i Ringkøbing, torsdag den 1. maj.
Vi ses derude...
_____________________________________________________________________________________
8/4-08 - Første løb i 2008 gennemført
Efter en sæsonstart, der ikke gik helt efter planen i Kongensbro, vendte viborgracing.com tilbage for fuld styrke. Dette skete til Yokohama Mesterskabet i Frederikssund. Med et perfekt vejr, dog truet fra morgenstunden med lidt regn, blev de gode dæk sat på, og så var det bare at give fuld gas.
Til løbet var Brian´s sæde denne gang lånt ud til Svend Erik Funch. Som efternavnet fortæller, er han også en del af Funch klanen. I forbindelse med en anden aftale i Danmark tog han en "smuttur" fra Chicago til Frederikssund, for han skulle jo lige se hvad vi andre Funch´er gik og lavede nu han var i Danmark.
1. heat blev afviklet med lidt forsinkelse, pga. der var nogen der havde nogle uheldige møder med de ikke så venlige hoffmann klodser. Men ellers forløb dagen uden problemer. Alt gik efter planen, så nu skal bilen lige have et hurtigt eftersyn, så den er klar til den 26/4-08, hvor Gjønge Rally der er 1. afdeling af DM bliver afholdt. Her vil Brian igen være at finde højresædet.
Tjek de nye onboard optagelser fra heat 1, 2 og 3
Vi ses derude....
____________________________________________________________________
28/3-08 - Saxo´en er udskrevet
Så blev problemet med trækakslen løst. Venstre forhjulsleje var defekt, og pga. den kolosale varme der bliver udviklet, knækkede trækakslen lige før lejet. Nu er der skiftet hjulleje både i højre og venstre side, så nu skulle den være klar igen.
Næste løb er i Frederikssund til Yokohama Mesterskabet Øst den 6. april.
Løbet i Kongensbro skulle bruges til træning, men det blev jo ikke til meget. Så løbet i Frederikssund skal virkelig bruges til at banke den sidste rust af skiverne forud for DM 1 i Vordingborg den 26. april.
Som altid vil der blive lagt filmklip og billeder på siden så hurtigt som muligt efter løbet.
Vi ses derude.....
____________________________________________________________________
21/3-08 - Første løb er kørt
Rent bogstaveligt gik viborgracing.com i luften, til dette års Designa Grand Prix i Kongensbro.
Lige fra morgenstunden var humøret højt, og vi var opsat på at gøre en god figur fra starten.
Men - Allerede på præsentationsrunden punkterer højre forhjul! Vi havde sat regndæk på til første heat, da banen var meget fedtet og våd mange steder. Men det var desværre det eneste sæt vi havde med, så vi satte de blødeste slicks på, i håb om at der var en smule bid i dem.
Det var der heldigvis, så vi kommer godt fra start.
Men på 3. og sidste omgang knækker venstre trækaksel, da vi kører ned af bakken efter vægten. Så sidder man og tænker, at det bare ikke kan være rigtigt, nu hvor vi rigtig skulle ud og vise flaget.
Men det bliver værre! Da heatet er færdigt, vil vi skubbe bilen i sikkerhed for at få skiftet trækakslen, så vi kunne køre, ihvertfald det sidste heat.
Men en meget hidsig official sætter hurtigt en stopper for dette, da han siger, at det kan vi godt glemme. Bilen skal blive stående her, og så kunne vi hente den når banen bliver bygget om til challenge finalen.... Dette er jeg meget uforstående overfor, da det er en reperation der kun tager 10 minutter.
Men her blev der sat en stopper for at vi kunne få, i det mindste, lidt ud af dagen.
Men nu skal vi ikke være negative, og i stedet for se positivt frem til det næste løb.
Det bliver søndag den 6. April til Yokohama Mesterskabet i Frederikssund.
Vi håber på lidt mere held til denne søndag.
Vi ses derude.
11/2-08 - Småproblemer ved at være løst
Til DM Finalen i Bramming 2007, var det første gang vi (Henrik & Brian) skulle køre et rallyløb sammen. Med adrenalinet pulsende i højeste gear, begav vi os ud til den første prøve. Jeg tror at alle der kører rally eller har prøvet at sidde ved siden af, kan mærke deres hjerte ekstra meget når man får ordene - "Er i klar!?". Med i baghovedet at vi lige skulle se hinanden an, angreb vi prøve 1. Det gik over al forventning
og vi var fyldt med godt mod til resten af dagen. Men, på prøve 2. mister vi 5. gear og har en topfart på kun 150-160 km/t. Man må nok sige at det til tider ikke var nok med denne lave topfart, da nogle af prøverne gik meget stærkt. Senere mistede vi også bakgear, men hvem skal bruge bakgear når det gælder om at komme fremad.... Vi når til prøve 7, og her sker der en lille fodfejl! Der kommer ikke rigtig hold i bilen til en H2 efter viadukt, og vi kunne finde os selv ude på marken, kun 300 m fra mål. Vi
kom dog på vejen igen men med et tidstab på 2 minutter til konkurrenterne.Vi gennemførte løbet, hvilket var vores mål, med et stort smil på læberne. En del mere på erfaringen glæder vi os til at komme igang igen med sæsonen 2008. Problemerne med gearkassen er overstået for nu, og vi kommer med en frisk til løbet i Kongensbro den 21. marts. Vi ses derude.
2/2-08 - Nyt Rallyteam i Viborg
Viborgracing.com går i luften d. 21/3-08 til Designa Køkken Rally GP, v/ Munck Asfalt
A/S, Kongensbro.
Dette er, for mange, ved
at være et traditionsrigt løb der er startskuddet til sæsonen. Det er her de
nye teams og biler bliver præsenteret for presse, publikum og sponsorer.
Derfor har Vi, viborgracing.com, også valgt at bruge
netop dette løb til sæsonstarten.
Bilen er en gammel kending
i dansk rally idet Søren Andersen (Århus) har kørt i bilen før. De 2 sidste DM
løb i 2007, henholdsvis i Odder og Bramming, blev brugt til at teste bilen og
få lavet lidt om på opsætningen, da der ikke er to kørestile der er ens.
Den kommer til at køre med
de samme farver som Søren har kørt med, så der er nok mange der vil komme til
at nikke genkendende til den, når den dukker op på de danske rallyprøver.
Vi er et team (1. kørerHenrik Funch, 2. kører
Brian Schultz) der vil prøve at promovere Viborg by, idet vores sponsorer kun
er fra Viborg. Dette har vakt stor interesse, og bliver derfor et spændende år
for os at køre i.Vi vil være at finde til samtlige DM løb, udvalgte rallysprint
og hele serien Yokohama Mesterskabet Vest.
Vi kan kun opfordre alle
til at komme ud til sæsonstarten d. 21/3-08 v/ Munck Asfalt A/S, Kongensbro og
støtte alle de nye såvel som gamle teams.